Home » Blogging » Sjov motion for børn og voksne

Sjov motion for børn og voksne

Motion og fitness er et diskuteret emne; hvor meget og hvor lidt motion er bedst for kroppen, og hvilke madvarer bør udelades uden, at det går ud over livsglæden? I det hele taget – hvordan lever man det bedste og sundeste liv.

Et andet diskuteret emne er sociale medier og deres indvirken på børn og unges aktivitet. Efter mobiltelefonen, computeren og tablettens fremdrift bliver ungdommen tit set som en doven generation, der bruger for meget tid bag skærmen. Dette gælder også for voksne, der sidder på kontor fra otte til fire hver dag – og mange andre.

Motion i sommertiden

Især når sommersolens stråler trænger frem bag skyerne, og temperaturen stiger til over 15-20 grader, er der langt til fitnesscenteret og løbeskoene bliver langsomt skubbet længere og længere ind i skabet. Det er pludselig mere fristende at smide tøjet og ligge og dase i solen med en god bog og en is til at holde sig kold på. Om aftenen startes grillen, og til den passer rødvinen så fint, at det næsten er en synd at lade den stå. Desværre medfører alt dette også et øget taljemål – og det er her en trampolinen bliver relevant.

Tag trampolinen i brug sammen med børnene

Trampolinen er løsningen på alle de opståede problemer, som kropsmålene medfører. Føler du lidt skyldfølelse over løbeskoenes placering i skabet, kan du godt kaste den til side, så længe du finder vej til trampolinen. Ved trampolinhop forbrændes ca. 30% mere end ved løb, og her kan børnene tages med. Kalorieforbrænding afhænger selvfølgelig af intensiteten af sportsgrenen, men en god halv time på trampolinen med børnene vil sikre dig både konditionstræning, kalorieforbrænding og kvalitetstid med børnene, og dermed fratage dig skyldfølelsen over ikke at få løbet alle 12 km i løbet af ugen.

Trampolinhop til stabilisering af led

Udover kalorieforbrændingen vil du opleve en opbygning af muskler omkring dine knæ, ankler og hofter, som vil stabilisere dine ben. Dette kan medføre, at du i vinterferien på skiløjpen vil brillere med en helt ny kontrol over dine evner på skiene, og gøre dine med-skiløbere misundelige over, at de ikke tidligere har kendt til trampolinens potentiale indenfor motion og stabilisering.

Hvordan kommer du i gang?

En trampolin er en investering. Så hvis du stadig ikke er helt overbevist om, at trampolinen vil være motionsmåden for dig, kan du altid opsøge trampolincentre i nærheden og afprøve de forskellige muligheder, som disse tilbyder.